9. klassernes projektopgave er over os, og mange af vores elever i Rødovre har måske allerede været igennem den, imens nogen er i fuld gang og andre snart skal i gang. Eleverne skal ifølge bekendtgørelsen om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse fremstille et produkt i forbindelse med projektopgaven.
Hvis det ikke er første gang, at du som lærer gennemfører projektopgaven, så kender du måske allerede til nogle af de faldgruber og udfordringer, som eleverne kan møde i arbejdet med – det til tider frustrerende PRODUKT!
De fleste lærere der har haft elever i 9. klasse ved, hvor svært det ofte kan være for eleverne, at få fremstillet et relevant produkt, idet en stor del af ugens fokus primært vil være på elevernes besvarelse af deres problemstilling, hvorfor produktet kan få et mere sekundært fokus.
Derfor vil produktets kvalitet ofte afhænge af, om eleverne har forudgående eller kreative kompetencer til, at kunne indtænke produktet som en naturlig del af en god fremlæggelse.
For at eleverne skal kunne lykkedes med relevante og kreative produkter til projektopgaven, så handler det selvfølgelig om, at vi som lærere er i stand til at skabe nogle rammer og forudsætninger for elevernes arbejde med produkterne.
T&I i projektugen
Teknologi & innovation som dimension i fagene kan efter min overbevisning bidrage med noget særligt, når det netop kommer til elevernes fremstilling af et produkt til projektopgaven, fordi det tilbyder nye og andre måder at angribe det på, hvis det selvfølgelig bliver rammesat og stilladseret på en for eleverne vedkommende måde.
Jeg har tidligere og af flere omgange afviklet forskellige workshops med elever, hvor hensigten var, at eleverne skulle tilegne sig kompetencer i forskellige teknologier, som de kunne drage nytte af i deres fremstilling af et produkt til projektopgaven, hvilket desværre ikke har skabt den store effekt i elevernes produkter. Og hvorfor var det så egentligt, at det ikke havde den ønskede effekt?
Jeg tror, at på trods af mine gode hensigter, så var jeg ikke opmærksom på, at det faktisk var ret svært for eleverne at omsætte deres viden om og erfaringer med teknologierne til deres konkrete arbejde med produkterne i projektugen. Hvem har så ansvaret? Ja, det har jeg jo som lærer naturligvis, fordi det selvfølgelig er min opgave at skabe rammerne for, at eleverne rent faktisk kan lykkedes med at fremstille et produkt, hvor de anvender de teknologier og digitale værktøjer, som de har været til workshop i.
Derfor valgte jeg i denne omgang en lidt anden tilgang. Fordi, hvordan kunne jeg egentlig skabe de gode rammer for, at eleverne samtidig med, at de skulle tilegne sig kompetencer i nogle konkrete teknologier, også kunne bringe dem i spil i deres fremstilling af et produkt til projektopgaven?
Jeg besluttede mig for, at jeg ville vælge et fagligt emne og en problemstilling, som skulle danne rammen for en workshopdag på TekX for 9. årgang med to forskellige teknologier: Podcast og levende plakater.
Processen
I samarbejde med en god kollega brainstormede vi længe over, hvilket emne der ville kunne fungere til formålet, og efter mange overvejelser, så landede vi på et emne, som vi kaldte ’Humor & hyggeracisme’, der efter vores vurdering både ville være et aktuelt og relaterbart emne for eleverne. Hertil formulerede vi følgende problemstilling:
Hvad er hyggeracisme? Hvem bliver påvirket af den? Humor og hyggeracisme kobles tit sammen, hvordan spiller de to ting sammen? Hvorfor er hyggeracisme et problem? Hvad kan man gøre for at mindske hyggeracisme?
Derudover forfattede jeg et slags debatindlæg, der hed ’Humor & hyggeracisme – kan man det?’, der indeholdt den faglige viden, som eleverne ville få brug for, når de skulle til at arbejde med problemstillingen og produktet. Og hvordan koblede vi så arbejdet med problemstillingen til fremstillingen af produkter? Tanken var, at eleverne skulle formidle mindst to af problemstillingens spørgsmål gennem produktet – enten en podcast eller en levende plakat.
Over to dage havde jeg 9.A og 9.C fra Valhøj skole igennem en workshopdag, hvor de indledningsvis skulle undersøge og fordybe sig i emnet ’Humor & hyggeracisme’, men kun på baggrund af debatindlægget – de skulle altså ikke ud og google sig til alverdens viden om emnet, men kun forholde sig til de to sider, som debatindlægget strakte sig over. Min oplevelse var, at emnet ’Humor & hyggeracisme’ virkelig kunne noget, i forhold til elevernes indlevelse, engagement og deltagelse, hvilket var et godt afsæt for dagens videre arbejde.
Dernæst skulle de udvælge, hvilke dele af problemstillingen, som deres produkt skulle formidle besvarelsen af, planlægge og forberede deres fremstilling af produktet. Det var vigtigt for mig, at eleverne fik konkrete erfaringer med, hvor meget tid det rent faktisk tager at fremstille et produkt, således, at de når selve projektugen rammer kan planlægge deres tid derefter.
Herefter skulle eleverne i gang med at producere deres produkt, og hertil havde jeg udarbejdet et arbejdsark til dem, der indeholdt de forskellige trin, der var i fremstillingen af enten en podcast eller en levende plakat. Hensigten med arbejdsarket var samtidig, at de også kunne anvende det, som en guideline til de forskellige led, der er i produktionsfasen.
Begge dage blev afsluttet med en fælles præsentation af elevernes produkter og en fælles evaluering, hvor eleverne forholdt sig til, hvad de kunne tage med sig fra workshopdagen, når de snarligt skulle i gang med deres projektopgave. Efter min oplevelse så var der virkelig god energi i elevernes arbejde begge dage, og de trivedes med de konkrete rammer og korte deadlines i deres arbejdsproces. Det er dog vigtigt at tilføje, at fokus for dagene primært var på elevernes arbejdsproces, så derfor var fokus på det endelige produkt og kvaliteten heraf mindre vigtig.
Det spændende er jo så, hvordan er det så gået med elevernes produkter til projektopgaven? Har workshoppens tilgang til at give eleverne nogle konkrete erfaringer med og viden om de to forskellige typer af produkter medført en synlig effekt i elevernes produkter til projektopgaven?