hvad er TekX?.

TekX er et nyt inspirerende læringsmiljø med udgangspunkt i produktions- og laboratorietankegangen.

Hos TekX er vi i stand til at have ca. 60 elever ad gangen oppe for at arbejde med de forskellige zoner, der er i spil – se nedenstående.

Vi anser TekX som værende en rugekasse for udvikling af ny pædagogik, didaktik, teknologi og læring. Det 21. århundrede kræver, at vi tænker i nye baner, så eleverne kan blive rustet til en verden i udvikling og hvor ingen ved hvordan fremtiden ser ud. Derfor er produktion, design og innovationsprocesser i højsædet.

 

Tag på en virtuel rundvisning i TekX – billeder fra foråret 2020 

Fritidsbrug

Vi indgår i tæt samarbejde med Rødovre Kommunes SFO’er og Rødovres Ungdomsskole, hvor vi har flere hold, der gør brug af TekX’ fasciliteter efter skoledagen er sluttet. 
Digitalstreet art, div. mediehold fx. videoredigering, Escape room, forskellige SFO forløb er blot nogle eksempler.

TekX logo dekorativt

plantegning over TekX

Plantegning over TekX

GameLab

I GameLabbet er der rig mulighed for eleverne til at udfolde sig digitalt. Der er 12kraftige stationære, der er i stand til at håndtere selv de kraftigste opgaver. Selvom navnet på rummet måske siger, at det er spil, der er i fokus, så er disse maskiner også i stand til at håndtere filmredigering, 3D-rendering og meget, meget andet.

Produktionszonen

I produktionszonen er der rig mulighed for at udfolde enhver form for kreativ trang. Her kan eleverne udfolde sig indenfor diverse produktionsteknologier.
Produktionszonen tæller blandt andet 3D-printere, folieskærere, lasercuttere, microBits, Raspberry Pis og helt gammeldags piberensere.
Målet med produktionszonen er, at eleverne kan lave prototyper og/eller færdige produkter, der er klar til brug!

Hvad er der blevet lavet allerede?

  • Udvikling af 2D- og 3D-elementer til produktion i produktionslokalet
  • Spilanalyse – Hvordan bringer man spil ind som tekst i danskfaget?
  • Udvikling af computerspil i Unity og CREY
  • eSport i både fritidsregi og i skoleregi
  • Kommunikationsspil i engelsk med computerspillet “Keep Talking and Nobody Explodes”
  • … og meget mere!

Hvad er der allerede blevet lavet?

  •  Folieskæring til klistermærker og t-shirt-tryk
  • Designproces med fokus på 3D-printning
  •  Laserskæring af 2D-modeller, der kan samles til 3D-modeller
  • Stencils til kreation af kunstværker
  •  Byg din egen fjernstyrede bil!
  • .. og endnu mere!

dagligdagen i tekx.

Virtual Reality

Vores VR-zone faciliterer eleverne kan arbejde med den rummelige forståelse. Dette kunne for eksempel være at få et billede af hvordan planeterne er placeret i forhold til hinanden i Solsystemet, eller hvordan kroppen ser ud indvendigt. Der kan også arbejdes med kommunikation, samt produktion af virtuelle miljøer!

Præsentations- og innovationsområde

Rummets primære formål er at skulle fungere som lokale, der kan understøtte alle typer af læring, hvor opstilling af møbler i læringsrummet defineres af underviserne/eleverne selv. Her kan arbejdes med bla. stoftryk, digital brodering og blanding af tekstiler og teknologier!

Hvad er der allerede blevet lavet?

  • En 3D-rendering af Vestvolden
  • Lav din egen fiktive by og skriv artikler om den i dansk
  • Samarbejdsøvelser med diverse spil
  •  3D-animation i Mindshow
  • Få en forståelse af kroppen i VR med 3D Organon
  • … flere ting kommer!

Hvad bruger vi rummet til?

  • Vi arbejder i dybden med innovations- og designprocesser
  • Præsentation af projekter, prototyper, ideer og forløb – Både elever og undervisere er i spil
  • Kodning af diverse typer af robotter, da der er meget åben gulvplads
  • Tekstilfabrikering
  • .. kun fantasien sætter grænser!

Musik- og podcastrum

Intet teknologieksperimentarium er komplet uden dets eget studie, hvor eleverne kan optage lyd, indspille musik og redigere elektronisk musik til deres kortfilmsproduktion i dansk eller flytte musikundervisningen op i TekX for at arbejde målrettet med lydproduktion.
Rummet er indrettet med et fuldt podcast-setup til 5 personer og derudover indeholder rummet en kraftig computer til redigering af lyd og musik samt mulighed for video live streaming mv. 

Storproduktionsrum

Her er et rum dedikeret til at printe ting i stort format. Er det alt lige fra et banner, der skal bruges på årets TOOL-camp eller skal der printes spilmåtter ud til BeeBots i indskolingen, så er det her, der kan blive produceret dette. Vi arbejder med plakattryk, samt bannerprint.
Oftest har eleverne arbejdet tværfagligt over en hel uge, før de ender i dette rum for at lave deres ideer komme til live.

Hvordan kunne man arbejde med lyd?

  •  Anderledes fremlæggelser
  • Remedieringsværktøj, lydoptagelser kan bruges i litteraturundervisningen til at remediere tekster
  • Genfortolke ældre tekster, hvor eleverne skal indspille en form for lydspil.
  • Journalistisk metode interviews fx reportager fra det virkelige liv eller arbejde med interviews af diverse interessepersoner.

Hvad har vi allerede lavet?

  • Filmplakater til en filmfestival af elevernes kortfilm
  • Klistermærker til forskellige formål
  • Flerfarvet tekstiltryk
  • Forskellige typer folier til vinduer og vægge
  • Måtter og andre tryk til redesign af læringslokaler