Sommercamp X TekX DesignLab

Sommercamp X DesignLab på TekX

Synthwave grafik og musik lavet af kreative unge fra Rødovre

I den sidste uge af sommerferien har 12 børn og unge fra Rødovre været på TekX for at deltage i en DesignLab-sommercamp. Deltagerne fik mulighed for at arbejde med grafisk design og digital musikproduktion med henblik på at skabe pladecovers til originale musiknumre, som de selv skulle komponere. Temaet var synthwave – en musik- og visuel æstetikgenre inspireret af retrocomputerspil, tv-serier og sci-fi-film fra 1980’erne. Har man set sci-fi-klassikere som “Tron” og “Blade Runner” eller nyere serier som “Stranger Things,” har man fået en fuld dosis af synthwave-vibes både visuelt og lydmæssigt.

Synthwave inspireret nummerplade/navneskilte

Synthwave grafik: navneskilt, tshirt og pladecover i Canva og Cricut

De kendte tegn på synthwave er de ikoniske visuelle elementer, f.eks. palmetræer og grafiske solnedgange. Disse samlinger af elementer var udgangspunktet for en to-dages grafisk design- og produktion-workshop på TekX med fokus på tryk og folieskæring. De unge fik et crash-kursus i design med Canva og folieskæring med Cricut. Ved at bruge disse værktøjer kunne de kombinere synthwave-visuals med farver og tekst for at skabe unikke motiver til navneskilte, t-shirts og til sidst pladecovers.

Synthwave nummerplade og tshirt
"Super" nummerplade design i Canva

Synthwave musik i GarageBand

Jeanette viser hvordan man laver musik i synthwave
Jeanette fra Strøm underviser i GarageBand

Efter to dages grafisk design var det tid til at gå videre til den spændende del af programmet – komponering af synthwave-musik gennem et fantastisk musikproduktionsforløb i GarageBand, vejledt af musikeren Jeanette Frederiksen fra Strøm til Børn. Hun var forberedt med iPads til alle børn, klar til brug. Gennem en grundig og overskuelig proces lærte alle børnene at komponere deres egne synthwave-sange i GarageBand, som er en fremragende app til musikproduktion og er gratis installeret på iOS-enheder. Jeanette viste, hvordan man opbygger en sang med flere spor, herunder trommer, bas, synthesizer-melodier og meget mere. På meget kort tid var der allerede imponerende resultater med original musik, hvor de selv havde indspillet forskellige instrumenter på en iPad.

Udstilling af kunst og musik i Artivive

Musiken spiller gennem Artivive

Alle de færdige synthwave-tracks blev knyttet sammen med de tilhørende pladecovers i en AR (augmented reality) app ved navnet Artivive. På den sidste dag af sommercampen inviterede vi alle forældrene til TekX for at opleve de visuelle og lydmæssige produkter, som deres børn havde skabt. Med Artivive kan man scanne et billede med en mobil enhed og opleve, hvordan billedet bliver levende – enten med animations- eller videoudhold, eller som i dette tilfælde med lyd, der afspilles i appen. Artivive kan downloades fra App Store eller Google Play.

Download Artivive

Pladecovere med AR indhold

Lyt til originale synthwave tracks lavet af børn fra Rødovre!