TekX Live fra Fablearn DK 2023
Episode 4:
Er dit password også ‘Sommer2023!’?
…Uden teknologiforståelse gør vi hackernes arbejde lidt nemmere, og det svarer til, at man ikke låser døren, når man går hjemmefra…
Som sikkerhedsrådgiver og etisk hacker arbejder vi på to måder. Enten hjælper vi firmaer, der er blevet hacket med at få adgang til deres systemer igen. Eller også tester vi firmaers sikkerhed ved at bruge hackernes metoder og forsøge at snige os ind i deres systemer.
Keld Norman er it-sikkerhedskonsulent og certificeret etisk hacker hos cyber- og informationssikkerhedsfirmaet Dubex A/S.
I denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 fortæller han om, hvordan han i fritiden underviser børn og unge i Coding Pirates. Sammen eksperimenterer de med teknologi og undersøger fx wifikoder, passwords, RFID, Dankort mv. i hackerforstand og taler om risiko og konsekvenser. Men han giver os også en række konkrete tips til, hvordan vi kan øge vores egen datasikkerhed ved at konstruere bedre passwords, bruge 2-faktor login, anvende passwordmanager eller installere app’en ‘Mit digitale selvforsvar’.
Overvej mens du lytter
- Har du styr på dine passwords?
- Hvad gør du i forhold til din digitale sikkerhed?
Sammarbejde
TekX Live fra FabLearnDK 2023 er produceret i sammarbejde med FabLab@School.dk. ⧉ Alle episoder i denne podcast serie var optaget live på konferencen FabLearnDK 2023. Se deres hjemmeside for læse mere.