Udskoling

9. Stilstand

Stilstand billede header

Computerspillet ”Stilstand” kan spilles i 9. klasse og opgives som et af de tre værker i pensum.
Tematikken i spillet er universel, og der kan let knyttes mindre tekster til samme tematik fra flere tidsperioder.
Der bliver i spillet sat fokus på det at være ung, identitet, forventningspres fra andre og en selv, fester, alkohol, dating, depression, ensomhed og håb.

Du bliver ikke glad af at spille ”Stilstand”, du bliver ramt og berørt.
Der er mange danskfaglige vinkler ind i spillet, i dette forløb arbejdes der med:

  • Personkarakteristik
  • Lydsiden og det visuelle udtryk
  • Tema og perspektivering.
  • Intertekstualitet
  • Computerspil vs. bog

Der kan arbejdes med Stilstand på samme måde, som når der arbejdes med et litterært værk, men også se på hvilke ekstra lag, der kommer på, når værket er et computerspil. 

Derudover sættes fokus på personkarakteristik, lyd, det visuelle, tema og perspektivering – afsæt 3-4 timer på TekX for at spille det igennem.

Computerspillet Stilstand

Drik, ryg, date – og tal med væsenet i din lejlighed. En mørk og komisk grotesk interaktiv tegneserie som udforsker ængstelige tanker og ensomhed hos en ung kvinde, mens hun gennemlever en lang sommer i København.

Stilstand er en interaktiv tegneserie om en ung kvindes svære, men håbefulde færd gennem en sommer fyldt med angstfyldte tanker og ensomhed. I denne mørke, men også komisk groteske fortælling, får kvinden hjælp af et venligsindet væsen til at klare livet i det overophedede København. Stilstand er en personlig fortælling om forventningspres og det skrøbelige følelsesliv, som mange unge mennesker kæmper med.

  • Blad dig igennem siderne i denne interaktive tegneserie, og se tegningerne bevæge sig.
  • Søg efter den store kærlighed og eventyr, send forvirrede sms’er og scroll feeds på fiktive sociale medier.
  • Spil unikke minispil.
  • Oplev detaljerede og udtryksfulde sort-hvide tegninger og et udtryksfuldt og legesygt soundtrack.

Læringsmaterialer

Download Stilstand powerpoint produceret af Helle Zoffmann fra Tinderhøj skole, der opgav computerspillet Stilstand som værk til afgangsprøven i dansk skoleåret 2021/22.