
The Nephews er en podcast, der handler om unge mænd fra Rødovre og de udfordringer, bekymringer, fiaskoer og succeser, de oplever i livet. Mange unge mænd kæmper mod alle mulige problemer i deres overgang til voksenlivet. De mangler ofte et sted, hvor de kan tale ærligt om det, de kæmper med – fra job og karriere til kærlighed og selvsikkerhed.
Podcasten giver de unge mænd mulighed for at tale med en, de stoler på – en tidligere lærer, som de stadig har kontakt til, og som de er villige til at snakke med. Samtalerne begynder som udgangspunkt på Den Røde Bænk foran Rødovre Bibliotek, lige over for Rådhuset.
The Nephews er en del af Mod På Trivsel, Rødovre Kommunes indsats for trivsel blandt børn og unge. Samtalerne er på både på dansk og engelsk.
Et ord fra 'Uncle B'
Da jeg var en ung mand, kan jeg huske, at jeg havde brug for en, jeg kunne tale med, når tingene blev svære. Når jeg kigger tilbage på min ungdom, savner jeg en mentor, jeg kunne stole på. Som voksen mand har jeg været så heldig at få chancen for at være lærer for en del unge mænd, og nogle af dem begyndte at kalde mig "Uncle B" – et kaldenavn, jeg er ret stolt af. Det er en stor ære for mig stadig at være i kontakt med denne lille flok af mine tidligere elever, som jeg med kærlighed kalder mine "nevøer." Denne podcast giver os en chance for at holde fast i den gode relation, vi etablerede, da jeg var deres lærer, og have gode samtaler om deres drømme, mål og planer for det liv, de gerne vil skabe for sig selv. De er ikke længere mine elever, men de vil altid være mine drenge, og jeg vil altid være der for dem, når de kalder på mig.
Brandon Lewis, aka "Uncle B"

