LEGO Survivors

LEGO Survivors

En indlevende og interaktiv byggeoplevelse

LEGO Survivors er en original TekX-byggeleg, der udfordrer spillerne til at være kreative, effektive og strategiske for at overleve. Legen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor hver gruppe af spillere skal bygge en base til deres hold, og basen skal kunne klare en række udfordringer, som opstår undervejs. Udfordringerne bliver vist på en stor skærm med video- og lydeffekter, som bidrager til en mere indlevende oplevelse.

OBS: LEGO Surivors kræver plads for spillere til at bygge og bevæge sig. Vi anbefaler at man booker LEGO Lab, Tekstil & Design, eller Værkstedet til at køre en LEGO Survivors spilsession.

Spilegler

Byg en base og løs en række udfordringer for at overleve et scenarie. Alle hold starter med 100 % livsprocent. Holdet med den højeste livsprocent, når alle udfordringer er gennemført, vinder spillet.

I opstartsfasen af spillet får hvert hold 1 minut til at samle de LEGO-dele, de vil bruge. Der vil være flere muligheder undervejs i spillet for at skaffe flere klodser.

Survivors - udfordring eksempel
Survivors – udfordring eksempel

Der opstår løbende udfordringer med bestemte tidsgrænser. For at overleve en udfordring skal holdene både skaffe klodser og bygge en løsning inden for tidsgrænsen.

Efter hver udfordring vurderer spilmesteren gruppernes løsninger. Der gives eller trækkes livsprocent baseret på holdets kreativitet, samarbejde og effektivitet:

  • Dårligt: −20 %

  • Mellem: −10 %

  • Godt: Ingen ændring

  • Fremragende: +5 %

Efter scenariets sidste udfordring beregnes livsprocenten for alle hold. Holdet med den højeste livsprocent tilbage vinder spillet!

Opsætning

LEGO Survivors aktivitet

Basis-setup:

  • Hent LEGO-bordene fra indgangen/arkadeområdet, og placer dem i nærheden af spilleområdet (det lokale, I har booket til gruppen).
  • Hent en laptop, og tilslut den til en storskærm med et HDMI-kabel.Åbn scenariet (Canva-præsentationen på denne side) i fuldskærmstilstand. Lad den første slide med titel og baggrundsmusik køre på loop for at skabe stemning.
  • Del spillerne op i grupper af 2–4, og giv hver gruppe et bord eller byggeområde med en byggeplade. Pladerne findes i LEGO Lab.
  • Kør slideshowet for spillerne, og læs teksterne højt for gruppen. Nogle slides har en timer, som skal startes manuelt ved at klikke på ‘START’-knappen.
LEGO Survivors Setup

Advanceret Setup:

  • Brug to laptops – én til at vise slideshowet og én til pointtavlen for alle grupper.
    Link: LEGO Survivors – pointtavle (Canva-skabelon)
  • Tilslut begge computere til vores ATEM Mini-videoswitcher, og forbind den til en storskærm. Nu kan man hurtigt skifte mellem de to skærme ved hjælp af de fysiske knapper på ATEM Mini.
  • Gem flere små kasser med LEGO-dele rundt omkring i spilleområdet. Når der opstår udfordringer på skærmen, kan spillerne gå på opdagelse efter dele, som de kan bruge til at løse opgaven.
  • Tilføj en Stream Deck for at kunne afspille musik og lydeffekter med hotkeys. Det gør spillet endnu mere indlevende.

Scenarier

Det første scenarie, med titlen ‘Et nyt hjem,’  kan vises i fuldskærm og kan bruges til at køre en LEGO Survivors spilsession. Brug præsentationen nedenfor for at komme i gang. Vær opmærksom, at LEGO Survivors er stadig under udvikling!

Et nyt hjem (v 1.1)

Det 21. århundrede bragte mange udfordringer. Klimaet forandrede sig, sygdomme spredte sig over hele verden, og de store byer blev fyldt med forurening. Men menneskene gav ikke op. De lærte at passe bedre på jorden, fandt nye teknologier, helbredte sygdomme og gjorde naturen smukkere igen. Nu er vi i det 22. århundrede – og menneskeheden står over for en ny udfordring: Vi er ved at løbe tør for plads at bo på!

Flere scenarier kommer snart!

Vi arbejder på nye scenarier til LEGO Survivors. Hold øje på vores hjemmeside for opdateringer!