Udskoling

7. Gamer Dansk

Limbo - Never Alone header

Intro til forløbet

Et forløb for 7. klasse hvor vi spiller to forskellige computerspil, nemlig spillene Never alone og Limbo. To meget forskellige spil.

Limbo er lavet udelukkende i sort/hvid, og der er ingen hverken tale eller tekst i spillet. I Never alone får du som spiller meget mere info både fra spillets start, men også undervejs i spillet og både i tekst og tale. Begge spil er puzzlespil, hvor du selv skal regne ud, hvordan du klarer de udfordringer, som du møder undervejs. 

Spillene spilles i makkerpar af to og gennemspilningen sker i samarbejde, hvor spillerne vejledt af læreren skiftes til at spille.

At spille to så forskellige spil, danner de ideelle rammer for at sammenligne og diskutere spillenes meget forskellige virkemidler. Før vi går i gang, introduceres eleverne for de forskellige både spilgenre og spilelementer, undervejs guides de til at tage noter til de forskellige virkemidler og disse bruges senere som udgangspunkt for udarbejdelsen af en spilanalyse.

I analysen arbejdes med en række multimodale analysegreb som:

  • Visuelle virkemidler
  • Lyd
  • Gameplay
  • Handlingsreferat
  • Fortolkning (narrativ)

Afsæt 4-6 timer på TekX til at spille spillene (på denne tid kan spillene ikke gennemføres, men det er nok til at danne afsæt for analysearbejdet).

limbo

Limbo er et dansk adventureplatformspil. Det er produceret af det uafhængige firma Playdead og blev udgivet i juli 2010 til Xbox 360, Playstation 3 og PC. 

Der er tale om et 2D-spil med simulering af et fysisk system, der styrer omgivelserne og en lille navnløs dreng, der bevæger sig rundt i en sort-hvid verden. Gameplayet går ud på, at drengen leder efter sin forsvundne søster og undervejs udsættes for en lang række fælder og svære udfordringer. Udviklerne har skabt udfordringerne på en måde, så spilleren nærmest forventes at fejle, inden den rigtige løsning findes.

Playdead har betegnet spillestilen som “trial and death” og har skabt et uhyggeligt og grusomt billedsprog til at vise drengens dødsscener, hvilket kan hjælpe spilleren videre fra situationer, der kan forekomme uløselige.

Limbo trailer

klik for at se trailer for Limbo

Never Alone

Oplev Nunas og Rævens episke rejse, mens de leder efter kilden til en evig snestorm, der truer overlevelsen af alt, hvad de nogensinde har kendt.  Never Alone er et atmosfærisk puslespilsplatform udviklet i samarbejde med Iñupiat, et indfødt folk i Alaska, hentet fra en traditionel historie, der er blevet delt på tværs af generationerne.  

Spil begge karakterer i singleplayer-tilstand, eller spil i samarbejde med en ven, mens du vandrer gennem frossen tundra, springer hen over forræderiske isflager, svømmer gennem undervandshuler og møder fjender både mærkelige og velkendte.

Never Alone trailer

Klik for at se trailer for Never Alone

Læringsmaterialer

Download spil anmeldelses forløbet som en powerpoint-fil. Inkluderet materialet der skal bruges på TekX, beskrivelser og opgaver til de 2 spil. Materialet er produceret af Josefine (Islev Skole), Oliver (Nyager), Jonathan (Valhøj Skole).

Analyseark

Download Analyseark til Gamer Dansk (Computer spil i Dansk)