Et forløb for 7. klasse hvor vi spiller to forskellige computerspil, nemlig spillene Never alone og Limbo. To meget forskellige spil.
Limbo er lavet udelukkende i sort/hvid, og der er ingen hverken tale eller tekst i spillet. I Never alone får du som spiller meget mere info både fra spillets start, men også undervejs i spillet og både i tekst og tale. Begge spil er puzzlespil, hvor du selv skal regne ud, hvordan du klarer de udfordringer, som du møder undervejs.
Spillene spilles i makkerpar af to og gennemspilningen sker i samarbejde, hvor spillerne vejledt af læreren skiftes til at spille.
At spille to så forskellige spil, danner de ideelle rammer for at sammenligne og diskutere spillenes meget forskellige virkemidler. Før vi går i gang, introduceres eleverne for de forskellige både spilgenre og spilelementer, undervejs guides de til at tage noter til de forskellige virkemidler og disse bruges senere som udgangspunkt for udarbejdelsen af en spilanalyse.
I analysen arbejdes med en række multimodale analysegreb som:
- Visuelle virkemidler
- Lyd
- Gameplay
- Handlingsreferat
- Fortolkning (narrativ)
Afsæt 4-6 timer på TekX til at spille spillene (på denne tid kan spillene ikke gennemføres, men det er nok til at danne afsæt for analysearbejdet).