JOBRUN
Intro til forløbet
Forløbet er sat i verden af Rødovre Uddannelsesvejledning, Dansk Industri og TekX, hvor sidstnævnte i samarbejde med Uddannelsesvejledningen har udarbejdet materialet, som er baseret på projektugen ”Dig, mig: En verden i Rødovre”. Materialet og ugen vil derfor ligne det, som I allerede kender.
JOB-RUN projektopgaven minder meget om den traditionelle. Den har fokus på virksomhedsbesøg, job og lægger stor vægt på at eleverne udover at arbejde med problemstillinger, vidensindsamling og præsentationer også arbejder med kreative værktøjer til at lave deres kreative produkt, som en del af deres opgaver. I denne vejledning kan du læse om materialet, dets mål, ugens forløb og opgaver og ikke mindst, hvordan du forbereder og bruger det. Sæt evt. gerne en ekstra dag af i ugen efter projektugen til præsentationer.
Vi håber, at I vil finde materialet til gavn, og at I og jeres elever får en rigtig god samt lærerig uge.
Problemstillinger
DESIGN ET JOBOPSLAG
Tag udgangspunkt i en af de virksomheder I har besøgt, og lav et jobopslag for dem, der hjælper virksomheden med at tiltrække nye medarbejdere. (Vælg et konkret job/stilling, som I laver et opslag til.)
Hvad er vigtig for virksomheden i en ny medarbejder?
- Hvad kan virksomheden tilbyde nye medarbejdere?
- Hvad skal man være god til, for at arbejde i virksomheden i denne stilling?
- Hvad er mulighederne for videre uddannelse i denne stilling?
DESIGN FREMTIDENS ARBEJDSPLADS
Tag udgangspunkt i de virksomheder I har besøgt, og design fremtidens arbejdsplads, der har fokus på sundhed, forskellige behov og fysisk aktivitet for medarbejderne.
- Hvordan skal den fremtidige arbejdsplads se ud?
- Hvordan sikre man sundhed/trivsel, forskellige behov, fysisk aktivitet på arbejdspladsen? (ergonomi, indretning osv.)
- Hvad oplevede I var vigtig for medarbejder at have på kontoret?Var der forskelle og ligheder mellem kontorerne på de besøgte virksomheder?