Kom i gang med
Scratch og Ultra:Bit aka. Micro:Bit
I Scratch kan du programmere dine egene spil, dele med dine klassekammerater og dine lærere. Du kan også programmere en interaktiv historie eller en sej animation.
Scratch giver mulighed for at arbejde med visualisering, filmatisering og spilproduktion på nye måder. Der bruges farvede blokke eller byggeklodser til at programmere med. Her kan eleverne eksempelvis sætte bevægelsesblokke sammen med lydblokke og vælge en baggrund fra Scratchs eget bibliotek, eller de kan hente og bruge billeder fra nettet.
Fakta om micro:bit
Micro:bit er en micro-controller, der i undervisningen kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge. I naturfagene kan de små bit eksempelvis løbende indhente og videresende temperaturoplysninger, og i håndværk og design er der store muligheder i arbejdet med blandt andet lys, dioder og tekstiler og anden form for wearables, som man kalder teknologi, man kan ’tage på’.
Hvad er micro:bit
Micro:bit er en micro-controller bygget til undervisningsbrug. Micro:bit kan kodes på en meget enkelt måde. Der kan kobles sensorer til den. Hvilke fag Micro:bit vil være oplagt at bringe i anvendelse i natur/teknologi, fysik/kemi, håndværk/design, matematik m. fl. Hvilke trin Micro:bit er oplagt på mellemtrinnet og i udskolingen.
Tryk på nedenstående knap for at komme i gang med øvelser mm.
Overordnet formål
At eleverne gennem computational thinking lærer blokkodning, og de forskellige elementer i “kodesprog”, og derigennem kan producere og designe simple computerspil og animationshistorier.
Indskoling
Fra 2. – 3. klasse:
- Simpelt arbejde i Scratch, hvor eleverne lærer at lave bevægelser og lyde, der er afhængige af hinanden.
- Scratch kan kodes til at tegne, så man kan i matematik arbejde med at kode simple figurer.
- I dansk kan eleverne lave simple historier, hvor to figurer bevæger sig og taler sammen i talebobler.
Mellemtrin
- Eleverne starter med kodning uden variabler og nogle af de lidt mere komplicerede ting i Scratch. Det handler om at arbejde ud fra “trial-and-error”. Altså at man tester sine ting og retter eventuelle fejl.
- Eleverne kan lave korte 30 sekunders animationer med indtalt lyd. Det er træning i at time de enkelte koder til at komme i rigtig rækkefølge.
- Eleverne kan lave simple spil såsom labyrint-spil. Start med en fælles skabelon.
- Eleverne laver “levende bøger”. De vælger et fagligt emne, hvor de arbejder med at kode nogle sider, hvor de på en levende måde fortællerom deres emne. Man kan fx trykke på figurerne og høre dem fortælle om sig selv.
Udskoling
- Mere komplicerede spil, hvor der arbejdes med variabler og andre klassiske kodebegreber. Eleverne kan lave et “space invaders” spil.
- Udskolingen laver matematikspil til indskolingen fx et ballon-gangespil, hvor hurtigt kan du trykke på de rigtige balloner i den rigtige rækkefølge i forhold til fx 2-tabellen.
- Når eleverne har fået øvelse og tilstrækkelige kompetencer, kan man designe spil fra bunden. Eleverne skal gennem en designproces udvikle deres spil.