om indsatsen

teknologi og innovation som dimension og fag.

oversigt over områder

i Rødovre kommune indgår teknologi og innovation som en dimension i skolens pædagogisk-didaktiske aktiviteter fra 0. til 9. klasse og som et obligatorisk fag i 6., 7. og 8. klasse fra august 2018. Det er den understøttende undervisning, der er konverteret til timerne i faget.

Dimensionen fra 0.-9. klasse omfatter:
tre kompetenceområder med tilhørende kompetencemål.
Kompetenceområderne er:
• digital dannelse 
• teknologi
• innovation

Dimensionens kompetencemål knyttes til læringsforløb i fagrækken på lige fod med fagenes egne kompetencemål og spiller sammen med de tværgående temaer i Forenklede Fælles Mål:

It og medier, innovation og entreprenørskab samt sproglig udvikling.
Rødovres skolers pædagogiske personale skal integrere arbejdet med teknologi og innovation i undervisningen og pædagogiske aktiviteter. Det vil sige, at alle skal forholde sig til, hvordan de med netop deres fag og pædagogiske faglighed kan un- derstøtte, at eleverne kan nå de opsatte mål. Kompetencemålene for dimensionen i henholds- vis 2. og 5. klasse leder op til faget teknologi og innovation. Kompetencemålene for dimensionen i 9. klasse tager afsæt i og bygger videre på kompetencemålene for fagket.

TekX.

TekX er Rødovre kommunes teknologieksperimentarium med højt til loftet og fyldt med teknologisk hardware og kreative udfoldelsesmuligheder. Her skal elever og lærere anvende og udforske de nye digitale teknologier. TekX udgør en ramme, der kan udvikle og udvide elevernes kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på virkelige problemstillinger.

TekX er åbent og tilgængeligt i skoletiden og er indrettet med mulighed for at rumme flere klasser/grupper ad gangen på tværs af skolerne. TekX understøtter derved et tværkommunalt perspektiv og sikrer videndeling skolerne i mellem. Der er desuden mulighed for at udnytte faciliteterne i et bredere perspektiv til gavn for flest mulige borgere eksempelvis ved at dække hele børne- og ungeområdet inklusiv ungdomsuddannelserne.

vil du læse mere om faget?