Vidensjagten på tur
Intro til materialet
’Vidensjagten på tur’ er et materiale, der kan støtte og træne eleverne i at indsamle og dokumentere viden og oplevelser, når de er på ekskursion, og som de efterfølgende kan bruge i forskellige faglige sammenhænge på skolen. Til slut i elevernes ark er der en opgave, som lader eleverne samle deres materiale i en multimediepræsentation, men du vurderer naturligvis, hvordan du bedst kan og vil bruge materialet.
’Vidensjagten på tur’ er tiltænkt 6 til 9. klasse. Eleverne behøver ikke at have særlige forudsætninger for at kunne bruge materialet.
Materialet er lavet, så det kan bruges i flest mulige sammenhænge og med mindst mulig forberedelse, men stadig med et godt fagligt udbytte. Det anbefales at bruge 1-2 lektioner på skolen med eleverne forud for ekskursionen på forberedelse.